R1 - Introduktion

Fakta
Dette kursus er for dig, der er helt ny i R eller først lige er startet. På kurset får du en grundlæggende introduktion til programmets brugerflade og syntaks, og du lærer, hvordan du kan anvende R til at udforske og skabe overblik over data.
Hvem henvender kurset sig til?
R1 er et kursus for dig, der har begrænset erfaring med R og ønsker grundlæggende kendskab til brugerfladen og programmeringssproget, herunder redskaber til at indlæse og udforske data på forskellig vis. 
 
På kurset får du:
• grundlæggende kendskab til R og RStudio
• en introduktion til brugen af kommandoer og funktioner
• en introduktion til brugen af R-scripts
• overblik over de mest hyppigt anvendte datatyper
• redskaber til at kunne definere og arbejde med variabler
• en kort introduktion til indlæsning af data med primært fokus på data i CSV- og Excel-format
• eedskaber til at kunne skabe overblik over data
• eedskaber til at arbejde med deskriptiv statistik som eksplorativt værktøj, herunder opstillingen af frekvenstabeller (se R2 for deskriptiv statistik til rapporter)
• en introduktion til brugen af basale grafer som eksplorativt værktøj.
Kursets indhold:
På kurset får duen grundlæggende introduktion til de basale elementer i R, og hvordan du kan arbejde med R-scripts til at skabe kontinuerlige og genbrugelige dokumenter med kode. Du bliver introduceret til funktioner, der kan bruges til at indlæse data fra forskellige kilder, og du lærer  nogle af programmets grundlæggende funktioner til at skabe overblik over og udforske data. Formålet med kurset er,at få dig i gang med at bruge R. 
Vigtig info
R og RStudio er gratis programmer, som du skal have installeret inden  kursusstart. Du kan hente programmerne her: https://posit.co/download/rstudio-desktop/.
Derudover er det vigtigt at gøre opmærksom på, at dette er et grundlæggende R-kursus for nybegyndere, hvorfor undervisningsmaterialet foregår på et introducerende niveau.
Kursets form
Kurset varer 3 timer, og undervisningen veksler mellem gennemgang af ovenstående emner samt øvelsesopgaver inden for hvert emne. På kurset udleveres datamateriale, som skal benyttes til øvelsesopgaverne. Efter kurset modtager du  en rettefil. 
Gå tilbage til listen

Medlemskab
Du har ikke noget medlemskab
Mine data

Nordbæksvej 52 52
DK-4100 Ringsted
Danmark


Mine beskeder Ulæste: 0
Du har ingen ulæste beskeder