Bliv skarp til at analysere og strukturere større datasæt ved hjælp af Excels avancerede værktøjer og generativ AI.
Hvem henvender kurset sig til?
Du er studerende og bruger Excel i forbindelse med dit studie eller i dit studiejob. Du behersker allerede de grundlæggende værktøjer i Excel og vil nu tage dine færdigheder til næste niveau. Kurset er særligt relevant for dig, der arbejder med større datasæt og gerne vil automatisere og effektivisere din databehandling ved hjælp af kunstig intelligens.
For at deltage på kurset skal du kende de grundlæggende funktioner i Excel. Hvis du er i tvivl om dit niveau, anbefaler vi, at du først deltager på studiekurset Excel – Få styr på regnearket med AI og Excel – Effektive funktioner med AI.
Om studiekurset
På kurset lærer du, hvordan du kombinerer Excels analyseværktøjer med generativ AI for at arbejde hurtigere og smartere med data. Du får indsigt i, hvordan AI kan assistere dig med at analysere, opsummere og præsentere store datasæt – direkte i din arbejdsgang i Excel.
Du bliver desuden introduceret til nyttige genvejstaster og teknikker til at navigere hurtigt og effektivt i større regneark.
På kurset lærer du at:
-
analysere store datasæt med pivottabeller og avancerede opslag (XOPSLAG, INDEKS, SAMMENLIGN)
-
navigere hurtigt og formatere effektivt med smarte genvejstaster
-
strukturere og præsentere data klart og professionelt
-
automatisere analysearbejde og arbejdsgange med generativ AI
-
arbejde mere effektivt med data – fra råinput til formidling i Excel
Undervisningen veksler mellem oplæg, praktiske eksempler og øvelsesopgaver, så du får hands-on erfaring med de værktøjer og teknikker, du lærer.
Husk dette, inden du møder
Du skal have installeret Microsoft Excel 2016 eller en nyere version på din computer – gerne Office 365. Det har ingen betydning, om du bruger Mac eller Windows.
På onlinekurser skal du sørge for, at din lyd og dit webcam virker, da undervisningen er interaktiv. Vi starter med et teknisk tjek cirka 15 minutter før kursets start.
Vi benytter ChatGPT som vores generative AI – du behøver ikke have et betalt abonnement for at deltage.