Den portugisiske ambassadør João M. Cabral besøger Djøf og fortæller om sine erfaringer med international diplomati og portugisisk udenrigspolitik.
Han er uddannet jurist og har haft en lang karriere med poster i blandt andet Mozambique, Macau, Tyskland, Kina, Nigeria, Litauen, Brasilien, England og Sverige.
Ambassadøren deler sin viden om Portugals rolle i europæisk og atlantisk politik, multilaterale samarbejder og de lusofone lande.
Britta Thomsen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, stiller spørgsmål og modererer samtalen. Hun har et indgående kendskab til Portugals internationale relationer – både politisk, historisk og kulturelt.
Der bliver også tid til spørgsmål fra publikum.
Arrangementet foregår på engelsk.