VBA - introduktion med AI

Fakta
Lær at lave dine egne funktioner og subrutiner, som kan hjælpe med at gøre databehandling i Excel lettere og hurtigere. Find ud af, hvordan du kan bruge AI til effektivt at skrive VBA-kode.

Hvem henvender kurset sig til?

Du er studerende og bruger Excel på dit studie eller i dit studiejob og ønsker at lære, hvordan VBA kan gøre dit arbejde i Excel lettere. Du behøver ikke at have kendskab til VBA for at deltage på kurset, men du skal have et solidt kendskab til Excel. Du vil blive introduceret til brug af AI som hjælp til produktion af kode.

Du kan også deltage, selvom du kender til de grundlæggende funktioner i VBA, men har et ønske om at blive bedre.

Kurset er kun for medlemmer af Djøf Studerende.

Om studiekurset

På kurset styrker du dine færdigheder i Excel og lærer, hvordan du bruger andet end de standardfunktioner og arbejdsprocesser, der normalt er tilgængelige i Excel.

Du bliver trænet i at lave dine egne funktioner og subrutiner, der kan være tidsbesparende – især ved behandling af store datasæt. Du vil også lære, hvordan du promper en GenAI til at hjælpe dig med din VBA-kode. Disse færdigheder hjælper dig med at automatisere dit arbejde i stedet for at skulle lave al din databehandling manuelt.

Du lærer desuden, hvordan VBA spiller sammen med Excel, og får indblik i de mange muligheder, hvor du kan skrive VBA-koder til at bearbejde dine data i Excel.

På kurset får du:

  • basal viden i VBA og måske din første oplevelse med programmering/kodning

  • introduktion til, hvordan du kan bruge GenAI til at generere simple funktioner

  • læring i at bruge makrooptageren til at lave subrutiner i forbindelse med databehandling

  • kendskab til, hvordan du opbygger en VBA-kode, så du bliver i stand til at læse og udbygge andres kodning

Undervisningen veksler mellem introduktion til koncepter, gennemgang af eksempler og opgaveløsning.

Husk dette, inden du møder

Du skal have installeret Microsoft Excel 2016 eller en nyere version for at deltage på kurset. Det har du allerede, hvis du har Office 365.

Vi anbefaler, at du har den nyeste version af Excel installeret på din computer, da der kan være mindre udfordringer, hvis du benytter en ældre version. Det har ingen betydning, om du benytter Mac eller Windows.

Vi bruger ChatGPT som vores GenAI, men mange fungerer fint. Betalt abonnement er ikke et krav.

Gå tilbage til listen

Medlemskab
Du har ikke noget medlemskab
Mine data

Nordbæksvej 52 52
DK-4100 Ringsted
Danmark


Mine beskeder Ulæste: 0
Du har ingen ulæste beskeder