Bliv skarpere på din rolle som uformel leder og styrk dermed din position og dine handlemuligheder.
Hvem kan deltage?
Netværket er for dig, der er leder uden personaleansvar og som lyst til at blive udfordret.
Din titel kan fx være konsulent, chefkonsulent, faglig koordinator eller projektleder. Det vigtigste er, at du har ansvaret for et område, som kræver, at du har det uformelle lederskab for nogle kollegaer.
Du har min. 5 års erfaring.
I netværket får du
- Styrket din position som uformel leder
- Øget dine muligheder for at lykkes med dine opgaver
- Et fortroligt arbejdsrum der udvikler dit lederskab
Sparring og feedback på konkrete ledelsesdilemmaer
Netværkets indhold
Skal du lykkes som uformel leder, skal du være god til at orientere dig opad, mod dine kollegaer og samtidig have fokus på dig selv. Det er til tider en svær balancegang samtidig med at du oplever krydspres både opgavemæssigt og kollegialt.
I dette netværk får du tid og rum til at fokusere og drøfte de dilemmaer og gråzoner, der er aktuelle som uformel leder både i forhold til chefen, dine kollegaer og dine egne værdier.
Sammen arbejder vi ud fra tre temaer: at lede opad, at lede kollegaer og dit personlige lederskab. Hvert møde tager udgangspunkt i et af de tre temaer og på baggrund af korte oplæg og artikler, får I mulighed for at drøfte og reflektere over emnet ud fra jeres hverdag.
På møderne giver du dig selv koncentreret tid til at tale, reflektere og lære af egne og andres erfaringer med at lede i praksis. Både det, som virker, og det, som bøvler.
Tilmeld dig netværket og bliv mere bevidst om din rolle, dit ansvar og fokus og styrk din position som uformel leder.
Netværkets opbygning
Netværket er fuldt faciliteret og består af 3 møder a 2 intensive timer fra 8:30 – 10:30. Netværksgruppen er typisk af mellem 12-18 deltagere.
Netværket ledes af en erfaren facilitator, som har ansvaret for at proces og indhold på møderne fungerer på et højt fagligt niveau, så du kan koncentrere dig om indholdet og samtalerne i netværket.