Udvid dit professionelle netværk på tværs af finansområdet, og bliv en del af en netværksgruppe hos 360 Finance Network. Ansøgningsfristen er d. 15. marts 2024.
Djøf har etableret et samarbejde med 360 Finance Network. Medlemmer af Djøf kan søge om optagelse i 3 netværksgrupper udbudt af 360 Finance Network.
De professionelle finansnetværk er for dig, der arbejder med i den finansielle sektor, i finansafdelinger og indenfor finansrådgivning fx med finansanalyser, investeringer, regnskab, virksomhedskøb/salg, virksomhedsjura og finansrådgivning,
Du er ambitiøs, talentfuld med mod på mere og har mellem 2-7 års professionel finanserfaring.
et stærkt professionelt netværk med 35-40 deltagere
oplæg fra topledere og partnere fra de største danske virksomheder indenfor finans, rådgivning, advokatbranchen og industri.
indsigter i aktuelle faglige temaer, tendenser og karrieretips inden for finans
personlige og professionelle relationer tidligt i karrieren på tværs af sektorer
inspiration og ideer til dit næste karrieskridt.
360 Finance Network har 6 finansnetværksgrupper bestående af ca. 35-40 deltagere i hvert netværk. Du kan blive en del af en netværksgruppe, der mødes ca. 4 gange årligt til aftenmøder fra klokken 18-21. Netværksmøderne har til formål at give dig inspiration, vidensdeling og relationer på tværs af finansområdet.
Du bliver også inviteret til 1-2 særlige events for alle 360 Finance Network grupper, hvor du har mulighed for at udvide dit netværk yderligere.
Du kan ansøge om at blive optaget i en af netværksgrupperne frem til den 15. marts 2024.
Du ansøger om optagelse via knappen ’tilmeld dig’. Herefter skal du besvare spørgsmål om din profil og motivation.
Vi lægger vægt på at sammensætte netværksgrupperne med forskellige finansprofiler på tværs af virksomheder og funktioner for at opnå en stærk og mangfoldig netværksgruppe.
I efteråret 2024 åbner vi op for en ny optagelsesrunde i 3 nye finansnetværksgrupper.
Et typisk møde består af:
Tjek ind
Fagligt oplæg fra topchef om karriere og et finansielt tema
Interview og spørgsmål til oplægsholderen
Networking med gruppen over et let måltid mad.